Mediekompetencer og it

Grundlaget for medie-kompetencer

Mediedannelse kan opdeles i to adskilte områder: indirekte og direkte mediedannelse. Enhver form for undervisning i dag foregår inden for rammerne af teknologi og medier; indirekte mediedannelse, som f.eks. læsning, skrivning, regning, billedforståelse og etik, er således en del af enhver form for pædagogik.

Direkte mediedannelse er undervisning dedikeret til bestemte emner som funktion, effekt og brug af medier.

Indtil 4. klasse spiller indirekte medieuddannelse den centrale rolle. Derefter øves konkrete og direkte mediekompetencer.

Udviklingen i undervisningen

Fra børnehaveklassen til 4. klasse arbejdes der på de indirekte færdigheder. Der lægges grunden i de sproglige, kunstneriske og æstetiske kompetencer. Igennem læreplanen opbygges og styrkes sociale, etiske og empatiske evner. De sociale færdigheder, som er nødvendige i sociale virtuelle netværk, praktiseres i det virkelige liv. Eleverne får rig mulighed for at skabe sociale netværk i den virkelige verden ved at blive involveret i skolens projekter. Alle disse aktiviteter kan betragtes som indirekte mediedannelse og kan give svar på de udfordringer som opstår i de virtuelle sociale netværk.

Fra 5. klasse inddrages computer/tablet/smartphone nænsomt i undervisningen. Det kan være i form af nyhedsklip, filmklip, videoer, podcasts m.m. Eleverne arbejder på individuelle opgaver, hvor de kan søge informationer på nettet. I Flere fag arbejdes med søgning af billeder og tekst, relevans af søgeresultater og kildekritik. Der tales især om sikkerhed på nettet, om omgangstone og mobning i sociale medier.

Fra 6. klasse undervises i tekstsøgning og lidt i tekstbehandling. Der tales om skriveprogram, layout og stavekontrol – i forbindelse med opgaveskrivning. Et avisprojekt kan være en del af et fagforløb. 6.-7. klasse Computerpræsentationens fordele og ulemper kan diskuteres i klassen. Der kan undervises i økonomi og budgetlægning i matematikundervisningen.

I 8.klasses historieundervisning omkring industrialiseringen kan man føre den op i tid til brugen af computere og robotter i produktionen. I meteorologiperioden kan vejrudsigter på nettet være en oplagt del, ligesom indføring i og udarbejdelse af statistiske modeller for data f.eks. aflæsning af en vejrstation. I matematik anvendes ofte lommeregner til beregning. I danskundervisningen inddrages medier til billed- og film analyse. Der kan evt. arbejdes på en digital avis eller blog.